På en webshop er gode produktbilleder i høj kvalitet afgørende for at opnå salg.
Her følger en kort beskrivelse af, hvordan du uploader billeder i WooCommerce.
Introduktion til WooCommerce og fotos
Billeder måles og skaleres i pixels – eksempelvis 800 x 800. Det første tal angiver bredden, mens det andet tal angiver højden.
I tilfælde af at du på et senere tidspunkt får brug for billederne, anbefaler vi, at du organiserer dem i en mappe offline og tager en backup, så du altid kan tilgå originalerne.
Du opnår det bedste resultat ved at uploade billeder på minimum 800 x 800 pixels.
Hvis du har billeder i større format, er det endnu bedre – særligt hvis du har produkter i dit sortiment med mange detaljer. Billeder med lavere opløsning kan bruges, men vi anbefaler det ikke. Dine billeder er afgørende for at promovere dine produkter og opnå salg, og kvaliteten bør derfor være god.
Billedtyper
WooCommerce bruger tre forskellige typer af produktbilleder til forskellige lokationer og formål:
- Produktbilledet er det største billede på din produktside.
- Katalogbilleder er mellemstore billeder, der ses i produktloops på webshopsiden, på produktkategorisider, i relaterede produkter, mersalg og krydssalg.
- Produkt-thumbnails er de mindste billeder, der bruges i indkøbskurven, i widgets og i galleri-thumbnails under produktbilledet.
Du kan også indsætte fotos i widget områderne.
Produktbilleder og gallerier
Når du tilføjer eller redigerer produkter i din webshop, er det muligt at tilføje produktbilleder og gallerier. Produktbilledet er det enkelte produkts primære billede, og det bliver brugt i forskellige størrelser på din webshop. Du kan vælge enten at indsætte et allerede eksisterende billede i dit fotobibliotek eller uploade et nyt. Efterfølgende kan du redigere og slette dine produktbilleder, som du ønsker.
Produktgallerier indeholder alle de billeder, der er tilknyttet et produkt gennem produktgalleriets metaboks. Du kan oprette et produktgalleri ved at benytte dig af samme metode, som når du tilføjer et produktbillede, i stedet skal du blot bruge produktgalleriets metaboks.
Du kan arrangere billederne i dine produktgallerier ved at benytte dig at funktionen træk og slip. Du kan ligeledes slette billeder ved at flytte musen hen over billedet og dernæst klikke på det røde kryds i billedets øverste højre hjørne.
Når du har oprettet et produktbillede og et produktgalleri, kan kunden se dem på din webshop. Hvis kunden ønsker at nærstudere produkterne, kan han benytte sig af zoomfunktionen. Ved enten at flytte musen hen over billedet eller klikke på forstørrelsesglasset i billedets øverste højre hjørne kan han se et nærbillede af produktet.
Dette gør det muligt for kunden at se detaljer, som måske ikke er umiddelbart tydelige på produktbilledet. Hvis kunden benytter sig af denne zoomfunktion, popper der efterfølgende en lyskasse op. En lyskasse er et oplyst nærbillede af dit billede på en mørk baggrund. Det er muligt at slå begge zoomfunktioner fra.
Du skal blot være opmærksom på, at denne brugertilpasning ikke indgår i den support, vi kan tilbyde.
Læs mere her om hvordan du redigerer tekst og fotos i WP.